VisitNordsjælland
Frederiksborg Slot For Børn

Inspiration til oplevelser for børn

Rudolph Tegnes Museum

Oplevelser i børnehøjde

 

Børn skal have det bedste, og vi tager imod dem med åbne arme i Nordsjælland. Det skal nemlig være sjovt, skægt, underholdende og udfordrende at være på ferie her, og måske lærer du noget nyt?

 

Kombinationen af leg og læring er vi rigtig gode til. Slip fantasien løs og vær ridder eller prinsesse for en dag på Frederiksborg Slot. Stævn ud mod fjerne horisonter med DrømmeskibetM/S Museet for Søfart. Opdag en verden under havet på Øresundsakvariet, og vær en herresej jagerpilot på Danmarks Tekniske Museum.

 

Børn bliver taget alvorligt i Louisianas Børnehus, hvor aktiviteter i børnehøjde tager udgangspunkt i aktuelle udstillinger. Og kreativiteten får fuld skrue på Hundested Sandskulptur Festival, hvor de kan prøve kræfter med egne kunstværker.

 

Når ungerne skal have brændt krudt af er der masser af gode naturlegepladser, også med borde og bænke, så I kan holde picnic i det fri.

 

Få flere ideer her til alletiders ferie for børn – så bliver både små og store glade.

 

Mystiske havdyr, elegante rovfugle og små søde grislinge

Børn elsker dyr og oplevelser med dyr. I Nordsjælland kan I nyde dem til vands, til lands og i luften. Se det kriblende liv af havdyr under Øresunds overflade og oplev elegante rovfugle suse gennem luften på Falkonergården.  For de helt små er det lykken at klappe en gris eller ae en killing på besøgsbondegården.