©  Foto:

Parforce Cykelrute 105

Parforce Cykelrute 105 tager dig igennem Gribskov og introducerer dig til nogen af de områder og ting der gør skoven og vejene til UNESCO verdensarv, samt andre flotte steder.

Punkt 1. Frederiksborg Slot

Slottet er et af Nordeuropas flotteste renæssanceslotte. I 1560 startede Frederik II byggeriet på 3 holme, men det nuværende udseende tilskrives Chr. IV, der blev født på slottet i 1577. I 1859 brændte slottet ned under Frederik VII, hvis statue ses på Torvet i Hillerød. Det lykkedes at genopføre slottet med private midler bl.a. fra Brygger J.C. Jacobsen. Han tog initiativ til Det Nationalhistorisk Museum, der åbnede i 1878 med formidling af 500 års danmarkshistorie. I Slotskirken kan man se adlens våbenskjolde, som stadig ajourføres, samt Compenius orglet fra 1610. I Slotsgården bruser det flotte Neptunspringvand, som oprindeligt blev udført af hollænderen Adrian de Vries i 1616- 21. Det nuværende springvand er en kopi, idet svenskerne stjal originalen i 1658.

Punk 2. Badestueslottet

Kongen og hans følge benyttede det lille slot som sauna efter jagter i skovene. Baderummet er lige inde bag hjørnet, man runder. På 1. sal findes spændende stukkatør arbejde, som har samme motiver – landdyr på den ene side og hav- og fabeldyr på den anden side – som den oprindelige stuk på Frederiksborg Slot, før dette brændte. Badstueslottet er bygget i 1580 af håndværkerne, da de var færdi - ge med Kronborg Slot. Badstue - slottet er kun åbent for offentlig - heden på den årlige kulturnat i september. Lidt efter det lille slot ser man til venstre en model af en norsk herregård på Louises Ø.

Punk 3. Ottevejskorset

Hvor Odderdamsvej når Kildeportvej, ses det kors i vejsystemet, som kaldes Ottevejskorset. Herfra ses tydeligt de 8 udstrålende veje, der tydeliggør vejsystemets geometri. Ottevejskorset er velkomstareal til verdensarven i Gribskov med informations - tavler herom. Odderdamsvej går asfalteret gennem skoven, fordi det er en kommunevej, som gik til Hillerød før Isterødvejen klippede den over.

Punk 4. Stjernen med Kirkegaardsstenen

Toppen af ruten her kaldes også Syvstjernen og Rødpælestjernen. Stil dig midt i stjernen, som kongen, der venter på hjortens flugt og udmattelse. Eller sæt dig roligt på bænken foran stenen til minde om Søren Kierkegaard, som tog ud i Gribskov for i fred og ro at tænke over livet og dets mange valg. Konkret er der netop her mange veje, man kan vælge at opleve, ligesom i livet. Kierkegaard nævner i bogen ”Stadier på livets vej”, hvordan han brugte et bestemt sted i Gribskov til meditation og eftertanke. Stenen blev opsat i 1913 på Kierkegaards 100 års dag. I virkelig - heden sad han ikke her, men ved Ottevejskorset.

Punk 5. Gribsø 

Et trinbræt for Gribskovsbanen, det lokale tog med stoppeknap.

Punk 6. Kulsvierstenen 

Her blev ammunition, sprængstoffer og andet kastet ned til modstandsfolket under 2. verdenskrig.

Punk 7. Smørstenen 

En vandreblok fra istiden. Stenen er blevet skubbet af isen fra  dens hjem i Norge eller Sverige.

Punk 8. Bassebjerghytten ved Nødebo

Bjælkehytten i flere etager er en af de største i Nordeuropa. Den benyttes af spejdere, og hvis der er åbent, er man velkommen til at se indenfor.

Punk 9. Følstrup Damme

Hvor stien langs Nødebovej rammer Skelvej, kan man cykle ind til dammen i Stenholts Indelukke. Her er bord og bænke. Dammene har været brugt til op - dræt af karper og andre fisk, som hoffet betragtede som ”herrefisk”. Derudover indgik dammene i et system af vandforsyning til drift af Stenholt vandmølle ved Esrum Sø. Området her syd for Nødebo er et vigtigt fuglereservat og også hjemsted for de fredede orkidéer majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Der er et fugletårn ned mod søen, hvor man har et fint kig ud over området.

Punk 10. Stenholtsvang

Stenholtsvang er et skovområde syd for Fredensborgvej, med lange lige parforcejagtveje. Man kan cykle videre igennem til parforce cykelrute 110 i Store Dyrehave via Albrectsvej til Kulsviervej, som også er en parforcejagtvej.

Du kan her finde en PDF med cykelruten beskrevet, eller tage til Hillerød turistinspiration, hvor du kan hente en folder om ruten.