Jacob og Jakob Is

Foto: VisitNordsjælland
Spisesteder
Cafeer
Adresse

Hovedgaden 45

3220 Tisvildeleje

Kontakt

E-post:ak@jacobogjakob.com

Telefon:29730750

Mobile:20169076

Smag, så du smelter

De lækre vaffel is fra Jacob og Jakob Is kan købes hos Den Røde Tomat i Tisvildeleje. 

Nogle påstår, at man ikke kan diskutere smag. JACOB & JAKOB ICECREAM, en moderne balance mellem gelato og flødeis, er skabt på den modsatte holdning. De to venner bag navnet diskuterer smag fra morgen til aften. Med hinanden og med kokke, restauratører og madelskere i verden.

Jacob Marsing-Rossini, kendt for havets fineste frugter, er på evig jagt efter naturlige råvarer af tårnhøj kvalitet. På sin vej fandt han en vanille, der smagte så forførende godt, at den måtte blive starten på et iseventyr.

Vennen, Michelinkokken Jakob De Neergaard har foldet sig ud på de mest prestigefyldte restauranter i Europa og fik en stjerne til Søllerød Kro. Nu tryller han med ægte, rene råvarer og skaber is, der får små og store iselskere til at smelte og diskutere smag.

I laboratoriet spiller tekniske kompetencer og stor kærlighed sammen i konstant udvikling af nye varianter med saftige frugter, bær og andre ægte råvarer. De afgørende testinstrumenter er altid to sæt sanser, der er fintunet gennem mange års passioneret fokus på madoplevelser og smag.

Hvis JACOB & JAKOB vælger at lave en rabarbersorbet, en lakridsis eller en silkevanille med tusinder af ægte, sorte stjerner, så fås den ikke bedre. Skulle nogen være af en anden mening, er vi altid oplagte til en diskussion om smag.

Ud over vaffelisen hos Den Røde Tomat, kan isen også købes hos flere supermarkeder i Nordsjælland. 

 

Adresse

Hovedgaden 45

3220 Tisvildeleje

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland