Egeværk | Møbelkunst i verdensklasse

Foto: Egeværk
Attraktioner
Kunsthåndværkere
På Egeværk handler alt om kompromisløs dedikation til det sublime håndværk og kærlighed til træet.
Adresse

Industrivej 12

3000 Helsingør

Kontakt

E-post:mette@egevaerk.dk

Mobile:+4523966294

Website

Egeværk

Besøg Egeværks 800 kvm store værksted og gallerirum på Industrivej 12 i Helsingør og oplev det sublime træhåndværk og kunstneriske udtryk der ofte tager udgangspunkt i en følelse af ligeværdig sameksistens i forholdet mellem menneske og natur. 

Før alt andet kommer kærlighed til træet og en enorm nysgerrighed; kan materialet aftvinges nye svar? Den virtuose tilgang til håndværket er en selvfølge, den taler Mette Bentzen og Lasse Kristensen fra Egeværk ikke så meget om.

Men træet; træets inderste væsen, træets mange farver, hvert stykkes enestående årestruktur – det dvæles der ved hos Egeværk. Som arkæologer afdækker uvurderlige fund med spartler, børster og pensler, afdækker Egeværk-teamet træets skønhed ved at skære, raspe og slibe.

Træet repræsenterer tiden, urkraften, noget stoisk og majestætisk. Træet er også vildt og voksende, det er forankret i jorden, strækker sig mod himlen, og har aftryk af tidens gang. Netop derfor er det det perfekte materiale, hvis man spørger Egeværk. Træet er en ligeværdig partner; det skal ikke smeltes som et ædelt metal, og skal ikke - som for eksempel ler og porcelæn - brændes i en ovn, når værket er færdigt. Træet bliver ved med at leve, det bliver ved med at være sig selv.

Egeværk er gennem de senere år blevet den nordiske stemme i en ny bølge af samtidskunst, der dyrker træet som materiale.

Begge møbelsnedkere er præmieret med sølvmedalje, Lasse er dansk og nordisk mester, og sammen vandt de Snedkerprisen 2019. Egeværk deltager i en lang række udstillinger i USA og Europa, og deres værker har været en del af den danske repræsentation på store, internationale begivenheder som klimatopmøder og OL flere gange. Egeværk bliver centre piece i Den Danske Pavillon ved OL 2021 i Tokyo.

 

Åbent for besøgende:

Mandag-fredag kl 8.00 til 16.00

Weekender kl 10.00 til 17.00

 

Adresse

Industrivej 12

3000 Helsingør

Åbningstider

02 Jan 20 / 31 Dec 20

Mandag,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,Fredag,

08:00 - 16:00

Lørdag,Søndag

10:00 - 17:00

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland