©  Foto:

Liseleje Badehotel | Et badehotel med tradition og fornyelse

Liseleje Badehotel er et særligt sted, der indbyder til hygge, nærvær og afslapning. Her kan du trække dig tilbage fra hverdagen, sove godt, spise godt, koble fra og nyde livet med dem, du holder af.

Liseleje Badehotel har været sommerpensionat siden 1936. Liseleje Badehotel ligger med front til Torvet midt i Liseleje. Fra baghaven er der ca. 50 meter til en af Nordsjællands bedste badestrande.

Mærk den særlige badebystemning i Liseleje. Stranden og havet er kun et stenkast væk, og lige om hjørnet er den forunderlige natur til at udforske og indtage på lange gåture eller med cykel og picnickurv.

Café og spisesal vender ud mod Torvet i Liseleje. Selve værelserne ligger i haven i en hyggelig tilbygning langs vejen mod stranden. Der er 16 nyrenoverede værelser, alle med bad og toilet, TV og fibernet. Værelserne er indrettet i traditionel badehotel-stil.

Mamas & Tapas er badehotellets nye spisested, hvor du kan stille sulten med spansk-inspirerede fristelser. I kan også hygge jer i Kaffehuset, som er caféen, hvor der serveres lette anretninger og søde fristelser, kaffe og the, som kan nydes på terrassen om sommeren.

Faciliteter

  • Terrasse med udendørsservering
  • Have
  • Et stenkast fra Liseleje Strand
  • 16 nyrenoverede værelser med bad & toilet
  • TV og fibernet på alle værelser
  • Enkelte værelser med mulighed for ekstra opredning
  • Kæledyr ikke tilladt
  • Restaurant Mamas & Tapas
  • Kaffehus
  • Mødefaciliteter

Priser

  • Dobbeltværelse kr. 1,595.- mod Strandvej | kr. 1,795.- mod haven