Fire former for surf
Windsurfing
Surfing med mast og sejl og et board med finne og sværd. Forholdene langs kysten i Nordsjælland og i Isefjorden er perfekte for windsurfing. Her kan du i området omkring Lynæs finde fladt, lavt vand som er perfekt for at lære at surfe og langs den Nordsjællandske kyst, er det vildere, med bølger og vind, som giver perfekt vand til de mere erfarne windsurfere.
Kitesurfing
Her kombineres paraglidning med windsurfing. Vindens kraft bliver udnyttet i form af en stor drage, som gør at man sejler på vandet, på et board som ligner et surfboard. Mange kalder kitesurfing for en bagagerumssport, det er fordi kiterne har alt udstyret med i bilen og mødes lige dér hvor vinden er.
Bølgesurf
Den traditionelle og den mest simple form for surfing. Da den ikke har noget udstyr til at fange vinden, er bølgesurf afhængig af gode og regelmæssige bølger.
Paragliding
En paraglider er en oppustelig vinge der bæres af vinden, designet til at flyve og kan holde piloten i luften i mange timer under de rette forhold. Ved at udnytte termik, eller opadgående vinde (skrænt) kan paraglidere flyve langt og længe. For at paraglide skal man være certificeret.